Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk

Voldsomt uheld: Op til 60 minutters kø på motorvej

Politi

15/01/2024 07:42

J. Bøgen

Overvej at finde alternative ruter.

Et voldsomt uheld på Køge Bugt Motorvej giver lang kø mandag morgen.

I retning fra Avedøre mod Køge, mellem 28 Greve C og 29 Greve S er der lige nu kun et spor farbart, og det betyder, at man, indtil videre, skal forvente op mod 60 minutters forlænget køretid, hvis man skal den vej.

P4 Trafik skrev tidligere på morgenen, at motorvejen en overgang var helt spærret i sydgående retning, men nu er der altså et enkelt spor åbent. Redning er på stedet, og køen starter allerede fra 27 Greve N.

Ifølge vidner på stedet ankom en helikopter omkring kl. 7.10, skriver presse-fotos.dk.

Artiklen fortsætter under opslaget.

2 havarerede busser

Der er også udfordringer på Rute 16 fra Hillerød mod København.

Mellem Mosesvinget og Frederikssundsvejstunnellen er der to havarerede busser, der holder og spærrer højre spor.

Det burde være muligt at passere stedet med forsigtighed.

Mest Læste

Annonce