Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Flere tog aflyst på travl strækning: Dæmningsskred skaber problemer

Infrastruktur

29/01/2024 07:22

J. Bøgen

Det er ikke sikkert, problemerne kan løses i dag, mandag.

Der er længere rejsetid og færre tog mellem Fredericia og Vejle/Aarhus mandag den 29. januar.

Det skyldes, at Banedanmark er nødt til at udføre et akut sporarbejde ved en banedæmning mellem Børkop og Vejle.

Det oplyser DSB på trafikselskabets hjemmeside.

Her lyder det videre, at en meget forsigtig prognose fra Banedanmark siger, at alle tog kan køre igen efter mandag.

Sådan kører DSB mellem Fredericia og Aarhus H fra mandag morgen

  • Regionaltogene er aflyst mellem Fredericia og Aarhus H

  • InterCityLyn+ er aflyst mellem Fredericia og Aarhus H

  • InterCityLyn- og InterCitytogene kører

Hedensted
  • InterCitytogene mod Aarhus H standser ekstra i Hedensted

  • InterCityLyntogene mod Fredericia standser ekstra i Hedensted

Brejning og Børkop betjenes af Togbusser
  • Togbusserne kører fra Fredericia mod Vejle i minuttal 15. samt klokken 6.45

  • Togbusserne kører fra Vejle mod Fredericia i minuttal 45. samt klokken 7.15 og 8.15

Fredericia - Struer
  • InterCityLyn mod Struer kører normalt. Fra Fredericia kører de sammenkoblet til Vejle med Lyntogene mod Aarhus

Her holder Togbusserne
  • Fredericia Banegårdsvej, modsat forhal 

  • Børkop Forpladsen ved stationen   

  • Brejning Forpladsen ved stationen   

  • Vejle Danmarksgade, modsat forhal    

Generelt opfordres rejsende til at tjekke Rejseplanen før afgang, så man ved, hvad man kan forvente.

Mest Læste

Annonce